Blog

Disse overvejelser skal du gøre dig, hvis du gerne vil investere miljørigtigt

By juli 16, 2024 No Comments

At være bedre mod miljøet er noget vi alle ønsker, og de fleste af os gør en aktiv indsats for. Som med næsten alt andet, er bæredygtighed også en del af investering. Det er ikke sikkert det er noget du som investor aktivt tænker over, men det er alligevel en del af dine investeringer. Har du investeret i en virksomhed, som bliver opdaget i at have snydt med udledninger (tænk bl.a. tilbage på Dieselgate) – en skandale, der gjorde rigtig ondt på Volkswagen, og dermed også deres investorer.

Aktiekursen faldt over 41% på ikke engang 2 uger. Det var en meget kaotisk tid for VW, som stadig trækker sine spor i dag. Hvis du tror på Volkswagen på den lange bane, kan du investere i dem på Saxoinvestor.

Aktiv eller passiv investering?

Hvis din investeringsstrategi er aktiv, tænker du måske, at en af fordelene her er at du har bedre styr over hvad du investerer i; og så er villig til at tage det ekstra arbejde, der følger med. Men det behøver ikke være sådan – for der findes nemlig passive fonde, der muliggør simpel investering i miljørigtige virksomheder. Du slipper altså her for at sidde og udvælge helt specifikke virksomheder, som måske er grønne, bæredygtige virksomheder, men ikke er en særlig rentabel virksomhed. En aktiv investeringsstrategi er måske en måde for den relativt uerfarne investor til at føle sig mere sikker i sine investeringer, men det er en falsk tryghed – 9/10 investorer med en aktiv investeringsstrategi formår IKKE at slå markedet, som de passive fonde følger.

Ønsker du at investere i bæredygtige virksomheder, men ikke benytte dig af en aktiv investeringsstrategi, så findes der med garanti en fond der passer til dig.

Hvad er bæredygtig investering for dig?

For nogle er bæredygtige investering det samme som grøn investering. Det er individuelt, hvad man mener er grønne virksomheder. Nogle mener, at en grøn virksomhed er en der blot går op i at passe på miljøet, og som har taget stilling til det, eksempelvis igennem deres valg af handelspartnere. For andre er en grøn investering en investering i virksomheder, der direkte arbejder med bæredygtighed og grøn energi – eksempelvis Vestas eller Ørsted.

Bæredygtig investering er så meget mere for nogle mennesker. Her er det ikke nok at virksomheden blot er grøn, i forhold til klimaet. Her er der flere parametre, såsom påvirkning af virksomhedens lokale miljø og hensyn til menneskerettigheder. Derudover er det også meget populært blandt investorer at undgå virksomheder, der beskæftiger sig indenfor industrierne tobak, alkohol, porno, spil og våben.

mai.britt_134

Author mai.britt_134

More posts by mai.britt_134

Skriv en kommentar